Højbjerg-banen
Korup Lokalråd er involveret i et projekt om den tidligere motocross-bane i Højbjerg.
I sommeren 2020 overgik området til Odense kommune efter aftale med Fyns Motor Sport, som til gengæld for Højbjergbanen fik et område til en ny bane i den østlige del af kommunen.
Byrådet besluttede, at området skal bruges til folkeoplysende, fritids- eller rekreative aktiviteter. I referatet fra byrådsmødet januar 2017 står der:
På kortet herunder over noget af Højbjerg-området udgør banen af matrikel-numrene 2c, 1c og 2d. Området ligger i Ubberud sogn – skellet til Korup sogn er Ryds å, som ses nord for de tre matrikler.
Da Korup Lokalråd gennem længere tid nøje havde fulgt processen om mageskift mellem kommunen og motorklubben, indgik rådet et samarbejde med konsulent fra Odense kommune for at få den lokale befolkning og andre til at involvere sig i en drøftelse af, hvad området skal bruges til.
Nogle arbejdsgrupper under Lokalrådet blev nedsat. Medlemmerne her består af folk især uden for rådet.
Højbjerggruppen er en arbejdsgruppe, hvis formål er at virke overordnet og i samarbejde med forvaltningen i kommunen. Der er 6 medlemmer, som repræsenterer begge sogne.
Sti-gruppen er en arbejdsgruppe, som søger at finde muligheder for at etablere en sti-forbindelse mellem sognene. Dette indebærer en bro over åen. Gruppens 7 medlemmerne er alle fra Korup sogn.
I juni 2020 blev afholdt et offentligt informationsmøde på Korup skole. Her skulle Højbjerg-områdets fremtid drøftes. Oplæg til mødet var bl.a. et indslag fra TV-Korup (kan ses på TV-Korups hjemmeside).
Referatet fra mødet kan ses ved at trykke på den grønne tekst. Referat fra informationsmøde om Højbjergområdet
Åbent hus
Korup lokalråd inviterede til åbent hus-arrangement på den gamle Højbjergbane lørdag d. 5. september 2020 fra kl. 10.00 til 13.00.
Der kom ca. 40 besøgende til arrangementet. TV Korup lavede denne optagelse
September 2020
Området er åbent for offentligheden
I sommeren og efteråret 2021 foregik en gennemgribende forandring af den tidligere motocrossbane. Fritidsforvaltningen i kommunen havde nu erfaret, at en stor del af området er en såkaldt beskyttet naturtype, som er omtalt i naturbeskyttelsesloven § 3.
På kortet Geofyn er området markeret med en skravering, som det ses på udsnittet her. Markeringen udtrykker, at området er et overdrev, og det vil derfor indebære en begrænsning af mulige aktiviteter der. Hvilke muligheder, det giver, er endnu ikke blevet afklaret.
Naturstyrelsen skriver: ”Overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabte og opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Før landboreformerne omkring 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer.” https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/life-overdrev/overdrev/
Overdrevet skal genskabes i Højbjerg-området, derfor er der som sagt foregået en større oprydning, hvor der er blevet fældet træer og fjernet buske, der er blevet gravet, jævnet og andet. Der mangler dog stadig at få ryddet rester fra den egentlige motorbane som f.eks. dæk.
Det tidligere klubhus vil på et tidspunkt blive revet ned, da det bedømmes til at være for dyrt at renovere.
Området er åbent for besøg. Adgangen er ad Højbjergvej, og man kan parkere, hvis man er i bil, på den forreste del (det grønne område på kortet).
I december 2022 sendte Højbjerggruppen et åbent brev til kommunen for at få et videre forløb i gang. Der manglede bl.a. penge til en miljøundersøgelse. brevet kan ses her Åbent brev vedr Højbjergbanen
Odense Kommune har overtaget Højbjergbanen i forbindelse med, at motocrossbanen blev flyttet til Kærby Mose. Arealet ved Højbjergbanen indgår som en indsats i Handleplan for natur og biodiversitet, fordi området er et værdifuldt naturområde, og det er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Både fra Ubberud-siden og Korup-siden ønsker borgerne at bruge området rekreativt, hvilket også fremgår områdernes lokale velfærdsaftaler.
Udfordringen er, at størstedelen af området er registreret som muligt forurenet. Der er derfor et lovgivnings- og miljømæssigt krav om, at området undersøges i forhold til forurening, inden der tages stilling til, hvad arealet kan bruges til.
By- og Kulturforvaltningen har indhentet tilbud på en forurenings-undersøgelse, som sammen med fjernelse af klubhuset og erstatning af dæk med stendiger på området, estimeres til 0,6 mio. kr. Beløbet finansierer ikke en eventuel oprensning af området. Eventuelle omkostninger til dette kendes først efter resultatet af undersøgelsen.
Det indstilles med denne sag, at miljøundersøgelsen finansieres af midler afsat til afledt drift af Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget.
Med denne sag finansieres dels understøttelsen af arbejdet med Velfærdens Fundament i 2024-25 og dels miljøundersøgelsen af Højbjergbanen.
Understøttelsen finansieres fra den samlede anlægsbevilling til Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget. Det betyder, at der tilsvarende er mindre budget til sporene under Velfærdens Fundament.
Miljøundersøgelsen finansieres af rammen til afledt drift af Velfærdens Fundament under Økonomiudvalget.
Miljøundersøgelsen af Højbjergbanen giver ikke anledning til afledt drift. Eventuel fremadrettet drift af arealet Højbjergbanen vil blive fremlagt i en ny sag, når resultatet af miljøundersøgelsen kendes. Den eventuelle fremadrettede afledte drift finansieres af By- og Kulturudvalget og Klima- og Miljøudvalget.
Højbjerggruppen mødes med repræsentanter fra forvaltninger i Odense kommune.
Claus Møller, som er medlem af Højbjerggruppen, skrev et resume af indhold af mødet den 15.4. 2024:
Vi, Marlene Gemmer, Pia Pia Lørup Jepsen, Lars Breum og mig selv, var til møde med Odense Kommune, hvor vi havde en god dialog med repræsentanter fra de forskellige magistrater.
Det blev sagt, at der ikke blev fundet nævneværdig forurening, dvs. at hele området kan bruges, dog er der forskellige restriktioner, som skal overholdes, der må ikke graves i jorden o.l.
Det blev aftalt, at udvalgene skal komme med ideer og forslag til kommunen, om hvordan vi ønsker området skal være.