Korupprisen er vundet!
Den 24. april 2026 blev Korupprisen uddelt af Aktiv Korup, og årets modtager blev Korup Lokalråds egen formand, Marlene Dyrelund Gemmer. Stort tillykke!
Marlene har siden 2017 stået i spidsen for lokalrådet og har gennem årene været en markant drivkraft i udviklingen af lokalsamfundet. Hendes engagement har sat tydelige spor i Korup, hvor hun har været initiativtager til en lang række aktiviteter og projekter, der styrker fællesskab, frivillighed og lokal identitet.
Blandt de mange indsatser, Marlene har været med til at løfte, er de 2 årlige affaldsindsamlinger i Korup , Borgerne Bestemmer, tænding af lys på juletræet på butikstorvet, Sankt Hans‑arrangementet og mange flere begivenheder.
Korup Lokalråd glæder sig over, at hendes indsats anerkendes med Korupprisen, og vi ønsker Marlene et stort tillykke med den velfortjente hæder.

Tak til Aktiv Korup for initiativet.
